Computerstøttet Undervisning
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Baggrund Bilag Forventninger
til uddannelses- og samarbejdsniveauet (bilag 1) Folkeskoleloven
stiller krav om, at der i skolen undervises med udgangspunkt i den
enkelte elevs forudsætninger og behov. Yderligere har Folketinget
fastsat retningslinjer for, at undervisningen skal tilgodese
principperne om ”mindsteindgreb” og ”nærhed”, hvilket der også
opfordres til i Salamanca Erklæringen. Der lægges således op til, at
skolen skal være rummelig. Trods den holdning har der i de senere år været
en tendens til, at flere og flere elever modtager specielle
undervisningstilbud uden for folkeskolens almindelige klasser. Det
er almindeligt i Skanderborg og Ry kommuner, at nogle af de ældste
elever med store læse- og skrivevanskeligheder søger ind på
efterskoler eller på Taleinstituttet, fordi undervisningstilbudet i
deres lokale skole kvalitativt er utilstrækkeligt. På den måde er
velbegavede og socialt velfungerende elever med specifikke læse- og
skrivevanskeligheder blevet udskilt fra at have et skoleforløb i deres
lokale skole sammen med de nære kammerater. Andre elever med store læse-
og skrivevanskeligheder har siddet i deres klasser med manglende
mulighed for på lige fod med jævnaldrende klassekammerater at være
aktive i egen læreproces. Disse forhold har ofte for de pågældende
elever haft den konsekvens, at de har mistet selvværd. Som
en følge af den teknologiske udvikling er der nu mulighed for at støtte
disse elevers udvikling af deres læse- og skrivekompetence samtidig
med, at der er mulighed for generelt at støtte deres læreprocesser ved
at anvende IT og multimedier
som bærende element i undervisningen. Målet
med projektet er, at udvalgte elever med store specifikke læse- og
skrivevanskeligheder lærer at anvende og acceptere IT som et
kompenserende hjælpemiddel i hverdagen, så de bevarer eller genvinder
lysten til at læse og skrive og får mulighed for at deltage i
almenundervisningen på lige fod med de jævnaldrende kammerater. Hvis
det skal blive muligt for eleven at inddrage computeren som støttende
og kompenserende hjælpemiddel i almenundervisningen, får det
konsekvenser for den pædagogiske planlægning. Målet med projektet er
derfor også at udvikle praksisformer, der muliggør inddragelse at
computeren som arbejdsredskab. Computeren
skal især i de boglige fag inddrages som værktøj ved at anvende
hensigtsmæssige programmer til løsning af givne opgaver. Der skal især
lægges vægt på at inddrage sprogteknologiske programmer som f.eks.
oplæsnings- og prædiktionsprogrammer. Sidstnævnte programmer kan være
en stor støtte for eleven i forbindelse med skriftligt arbejde.
Eleverne skal kunne betjene en computer med tilhørende enheder som
f.eks. scanner og læsepen, og de skal have færdigheder i at anvende værktøjs-
og kommunikationsprogrammer. Den
enkelte elev får i det første år tilbudt 3 lektioner om ugen
sammen med en specialundervisningslærer, som er i et kontinuerligt tæt
samarbejde med klassens dansklærer og en af klassens øvrige faglærere
- i første år afgrænses dette til et af orienteringsfagene. Efter det
første år foretages en individuel vurdering i forhold til, om antallet
af ”enetimer” evt. kan reduceres til 2 ugentlige lektioner. Enetimerne
giver mulighed for, at eleven kan være ”på forkant” med klassens
undervisning, og at eleven kan få individuel hjælp til personlige,
faglige og tekniske problemstillinger. Yderligere
er skolens IT-vejleder tilknyttet projektet for at være behjælpelig
med de mere specifikke tekniske opgaver. Som
supplement til den personlige lærer- elevkontakt på egen skole, vil
der på Skolekom blive etableret en lukket konference, hvor såvel
projektets elever som lærere på tværs af skoler og kommuner dagligt
kan støtte, rådgive og vejlede hinanden. Via
arbejdet i projektet forventes det, at eleverne lærer at anvende
computeren som kompenserende redskab på en sådan måde, at de trods
deres læse- og skrivevanskeligheder kan tilegne sig den nødvendige
viden i forhold til selv at kunne tage vare på den fortsatte skolegang
og den fortsatte livslange læring. Elever med store læse- og
skrivevanskeligheder har en tendens til at give op på forhånd og
skubbe ansvaret fra sig. Via arbejdet i projektet forventes det, at
eleverne finder lysten til at læse og skrive samt troen på, at de kan
udvikle sig og mestre eget liv. Erfaringerne
i projektet skal fortløbende formidles i en konference på Skolekom til
kommunernes øvrige specialundervisningslærere. Projektet
forløber over 2½ år i perioden 1/1 2004 til 1/7 2006. Projektet
skal evalueres i forhold til det fastsatte mål. Eleverne
skal gå i 4. 5. 6.
7. 8. eller 9. årgang. Eleverne
skal være normaltbegavede, velfungerende og have store specifikke læse-
og skrivevanskeligheder. Eleverne
skal være motiverede for at ville yde en rimeligt stor indsats i
forhold til skolearbejdet. Elevernes
forældre skal være motiverede for at ville støtte eleven i projektet. Klassens dansklærer og én af faglærerne Klassens
dansklærer og én af faglærerne skal være motiverede for at ville
inddrage IT som inspiration og støtte i almenundervisningen. Klassens
dansk- og faglærere skal være rummelige i forståelsen af
undervisnings-begrebet. Klassens
dansk- og én af faglærerne skal have eller være villige til at
tilegne sig en kompetence inden for IT-området svarende til et pædagogisk
IT-kørekort, og de skal have indsigt i sprogteknologiske programmer som
prædiktions- og oplæsnings-programmer. Specialundervisningslæreren Specialundervisningslæreren
skal have erfaring med at undervise elever med store specifikke læse-
og skrivevanskeligheder. Specialundervisningslæreren
skal have eller være villig til at tilegne sig en kompetence inden for
IT-området svarende til det pædagogiske IT-kørekort og indsigt i
sprogteknologiske programmer som prædiktions- og oplæsningsprogrammer.
Indsigten skal tilegnes på et sådant niveau, at specialundervisningslæreren
på dette område kan arbejde på superbrugerniveau, hvilket bl.a.
betyder, at specialundervisningslæreren skal kunne og være villig til
at vejlede kolleger på egen skole. Skolens IT-vejleder Skolens
IT-vejleder skal være behjælpelig med og ansvarlig for, at elevens bærbare
computer er opsat på optimal måde for at kunne fungere hensigtsmæssigt. Skolens
IT-vejleder skal være behjælpelig med at udrede akut opståede
tekniske vanskeligheder. Som
projektledere for både Skanderborg og Ry kommuner er der ansat to
koordinatorer, som vil udmønte funktionen gennem et tæt tværfagligt
samarbejde. Den ene
koordinator har specialviden og undervisningserfaring i forhold
til elever med store læse- og stavevanskeligheder, mens den anden
koordinator har specialviden og undervisningserfaring på IT-området. Hvis
det er nødvendigt, vil koordinatorerne være behjælpelig med at
beskrive elevernes læse- og skriveudvikling med henblik på at give bud
på zonen for nærmeste udvikling i forbindelse med udarbejdelse af
handleplaner. Koordinatorerne
vil koordinere, inspirere og lede det tværkommunale samarbejde. Koordinatorerne
afholder i projektforløbet 3 enkeltstående kursusdage for eleverne. (Oprindeligt
var der ønske om en årlig lejrskole på 3 dage med deltagelse af
elever, specialundervisningslærere og koordinatorer. Det vurderes
imidlertid, at afvikling af
en lejrskole bliver for dyr, og derfor veksles
lejrskolen til, at koordinatorerne i projektforløbet afholder 3
enkeltstående kursusdage for eleverne. Koordinatorerne
er ledere af og ansvarlige for evalueringsdelen. Koordinatorerne
afvikler 3 enkeltstående kursusdage for eleverne. To
af disse dage afvikles i første projektår. Den tredje dag
afvikles i sidste projektår. Formålet
med kursusdagene er, at eleverne får mulighed for at etablere venskaber
og bekendtskaber på tværs af skolerne. Dette er vigtigt af sociale
grunde, men det er også vigtigt som støtte for den efterfølgende
kontakt, som eleverne skal have med hinanden på nettet. Formålet med
at bringe eleverne sammen er også, at de får mulighed for at opleve,
at der er andre, der har tilsvarende vanskeligheder, som de selv har. Som
en del af indholdet i kursusdagene skal eleverne yderligere have
mulighed for at opkvalificere deres færdigheder med hensyn til at
udnytte computeren som et støttende og kompenserende redskab.
Niels
Gade
Peter Hammer
Kirsten Bladt
ledende
psykolog
lærer
læsekonsulent
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Bilag 2
”Køreplan”
for foråret 2004
Mindst to af elevens tre ugentlige enetimer skal placeres parallelt med klassens dansktimer. Én af disse timer skal ligge torsdag formiddag, så det bliver muligt at mødes med koordinatorerne. Hvis der er flere projektelever på samme skole, må timen torsdag formiddag ikke være sammenfaldende for de enkelte klasser, fordi koordinatorerne ikke kan være hos flere elever i samme lektion. NB. Kurser og møder for lærerne vil overvejende blive placeret torsdag eftermiddage fra kl. 13.30. Peter
Hammer & Kirsten Bladt
|