Anna og Villy på eventyr

Langt ude i skoven lå en lille hytte i hytten boede en hæslig trold som hed Villy. Han gjorde alle bange fordi han var så hæslig men den var nu ikke så hæslig som man skulle tro.  Den var i virkeligheden meget flink af en trold at være. En helt normal dag kom en sød pige forbi. Hun var faret vild i skoven da hun pludselig så trolden. HJÆLP” HJÆLP” råbte de i munden på hinanden og begyndte at løbe men trolden nåede lige at råbe vent du må ikke gå jeg er ikke farlig.

Pigen standsede.  Er du ikke? sagde hun. Nej, sagde trolden jeg er bare en flink trold som hedder Villy. For resten, hvad hedder du? Jeg hedder Anna. Jeg er faret vild i skoven, sagde Anna. Du må gerne bo hos mig, sagde Villy og det ville Anna mægtig gerne.

Sådan levede de i mange år indtil en dag da Villy var ude at samle bær. Der mødte han en ond troldmand som elskede at gøre andre fortræd så han forvandlede Villy til en ond trold og derefter tog han trolden med hen til Anna. Anna blev meget forskrækket da hun så troldmanden. Da de kom begyndte trolden at brøle og slå på Anna. ”Som du kan se, har jeg gjort din lille troldeven ond. Men oppe på toppen af det der bjerg som du kan se, deroppe  - troldmanden pegede på et højt bjerg bag træerne og fortsatte -  ligger en bog hvori der står en modgift. Jeg kan hente bogen for dig men der er en betingelse! Hvad er det? sagde Anna surt. Jeg henter den hvis du gifter dig med mig, sagde troldmanden. Det gør jeg aldrig, om du så var den sidste mand på jorden! Troldmanden blev rasende over Annas svar. Vil du ikke gifte dig med mig, så skal du komme til at fortryde det!  Og i det samme remsede han nogle underlige ord op som forvandlede Anna til en hæslig gammel dame. Anna blev så forskrækket over sig selv at hun begyndte at råbe og skrige så meget hun kunne efter troldmanden men det var for sent.

Både troldmanden og Villy var forsvundet. Anna var ikke i tvivl om hvad hun skulle gøre. Hun skyndte sig ind i deres hule og pakkede lidt mad i en pose og fandt en lang pind og begyndte at gå hen mod det store bjerg. Da hun endelig var kommet hen til bjerget opdagede hun hvor besværligt det ville blive for hende at klatre op på bjerget så hun satte sig ned og begyndte at spise sin mad. Imens kunne hun tænke over hvordan hun skulle komme op på bjerget. Da hun var færdig med at spise maden havde hun besluttet sig for at det eneste hun kunne gøre var at klatre op på bjerget hvor svært det så end var. Så hun begyndte at klatre op, for hun vidste at det vigtigste var at redde sin ven. Det var meget svært at klatre for troldmanden havde jo forvandlet hende til en gammel dame.  Langt om længe var hun kommet op på toppen af bjerget men oppe på bjerget var der ikke nogen bog at læse. Hun begyndte at lede og lede. Pludselig faldt hun ned i et stort hul eller nærmere en grotte. Hun begyndte at gå hen ad grottens gulv. Da hun kom hen for enden af grotten var der et lille bord. På bordet lå en kæmpe bog på nok over 10.000 sider. Anna gik langsomt hen til bordet hvor bogen lå. Hun  læste hvad der stod: Eliksirer og forvandlinger!

Da hun kom ned fra bjerget og hen til hulen begyndte hun at bladre løs i bogen. Tre timer senere fandt hun den rigtige opskrift som hun skulle bruge. Der stod:

1. 3 vinbjergsnegle uden hus.

2. en halv liter mosemudder.

3. en spiseske uglegylp.

4. et edderkoppespind.

Så gik hun i gang med at lede ude i skoven. Da hun havde fundet alle ingredienserne og en håndfuld kirsebær gik hun tilbage til hulen, hvor hun blandede alle tingene i en stor gryde. Da hun var færdig lugtede hun til suppen PUUHA det lugtede forfærdeligt så hun puttede halvdelen af kirsebærrene i gryden så det ikke lugtede så slemt og den anden halvdel af kirsebærrene spredte hun ud over stien i skoven. For enden lagde hun flasken med saften i, og på flasken skrev hun: ”Hindbærsaft”.  Det skulle være lokkemad for trolden. Hans livret var nemlig alt hvad der var  hindbær i.

Senere på eftermiddagen kom trolden forbi. Jeg vil have noget mad, sagde trolden. Han kiggede ned og fik øje på hindbærrene der lå spredt ud over skovstie. Han bukkede sig ned og samlede bærrene op imens han luntede af sted indtil han stødte på kanden.  Uhm saft! mumlede han. Det må jeg smage! og så slugte han kanden i en stor mundfuld. Hva… hvad skete der? sagde trolden han kunne ikke huske noget som helst ikke engang da han mødte troldmanden. Men Anna kunne han selvfølgelig godt huske så han gik hjem til hulen. Hej er Anna der, sagde han.  Anna kunne høre på hans stemme at han var blevet god igen så hun styrtede ud og omfavnede ham. Ih vor er jeg dog glad for at se dig igen jeg har sådan savnet dig sagde hun. Hvorfor er du det? spurgte Villy. Jamen kan du da slet ikke huske noget? og så måtte Anna fortælle hele historien fra start til slut. Så vi må altså finde en måde at bekæmpe den onde troldmand på, sagde Villy. Ja men hvordan? spurgte Anna. Det ved jeg ikke, sagde trolden.

De tænkte og de tænkte i tre dage og tre nætter indtil det slog Anna: nåh jo bogen!  I bogen kan vi sikkert finde en forbandelse mod troldmanden. Hvorfor fandt jeg dog ikke på det noget før? sagde Anna. Det ved jeg ikke, sagde Villy. Og så gik de i gang med at bladre løs i den store bog indtil de fandt en opskrift som hed ”dødsopskrift”. Da de havde lavet eliksiren gik Anna hen til troldmanden med flasken i hånden. Hvad vil du her? sagde troldmanden da Anna kom. Jeg vil bare sige undskyld for min utaknemmelighed. Jeg vil gerne gifte mig med dig hvis jeg må blive normal igen, sagde Anna. Godt,  sagde toldmanden og remsede nogle underlige ord op så Anna blev normal igen. For resten, sagde Anna, har jeg taget noget dejligt saft med til dig. Øm sagde troldmanden og drak det i en mundfuld og vupti sjupti så var den onde troldmand væk. Bagefter gik Anna hjem til Villy og de levede lykkeligt til deres dages ende!