Sofus og den morgensure dame!

Lige uden for den store skov lå et stort slot hvor den morgensure kongelige familie boede. Prinsessen Ruth var en meget ensom pige og kongen og dronningens eneste barn.  Lige pludselig kom der noget inde fra skoven det var en skrigende larm. Det lød som om det kom omme fra hindbærbusken.

Der kom den lille kongelige morgensure Ruth listende hen for at se hvor lyden kom fra. Hun skreg da hun så hvad det var for en …

’’Nåh, hvor er den sød”, skreg Ruth højt. ”Det er jo en lille sød drage”.

Ruth tog den op, og i det samme skreg den lille drage: ” mor mor mor !”

Og sprøjtede hindbærsaft lige i Ruths fjæs, men Ruth tog det som en velkomst.. ” der mangler noget”, tænkte Ruth: ”du mangler et navn! Nu ved jeg det - du skal hedde Max - nej Sofus! ! !”

Prinsessen ville tage dragen Sofus med hjem, men hvad mon kongen ville sige, hvis hun havde en drage med hjem.  Hun havde jo kun kendt den i et par minutter. Men da Ruth kom hjem vidste hun godt at hendes far og mor ville blive rasende. Ruth lage Sofus i vindueskarmen og så sneg hun sig ind ad hoveddøren. Da Ruth kom ind på sit værelse hang Sofus i gardinet og der var ild i en af Ruths dukker, og det var endda hendes yndlingsdukke! Og alle hendes blyanter var knækkede, dg da Ruth kom besvimede hun, der lød et knald: Bomb

Kongen kom ind på Ruths værelse og så på alt det rod der var, som Sofus havde lavet, men kongen vidste jo ikke at det var Sofus!  Han kiggede rundt omkring på værelset og så lige pludselig så han Ruth ligge på gulvet helt besvimet. ”Min lille Ruth!” skreg kongen. Han skyndte sig ind i stuen med Ruth. Han løb og løb hen ad gangene, men lige pludselig kom kongen forbi et spejl og så sig selv. Han råbte: ” hvad er det der sidder i mit hår?”

Ruth vågnede ved Kongens larm. Hun tænkte inde i sig selv, at nu vil der blive ballade, nu når kongen havde set Sofus. Ruth skyndte sig ind på værelset med Sofus, men kongen tænkte ikke mere på det, han tænkte mere på at sætte sit hår op igen.

Dronningen vidste ikke hvad der var sket så hun strikkede bare videre på en bluse til en af Ruths dukker. Imens Ruths mor strikkede videre gik Ruth ned til byen for at købe nye gardiner og blyanter og en hat til den dukke som fik brændt håret af, for at dække skaderne. Nede i stofbutikken mødte hun ham fra boghandlen. ” Hvad koster 5 blyanter?” spurgte Ruth. ” 5 blyanter?” spurgte ham fra boghandlen. ”Ja” sagde Ruth. ”De koster 25 kroner”, ”øv, så kan jeg ikke få nye blyanter for jeg har kun 5 kroner tilbage for jeg skal også købe gardiner og en hat til min dukke”, sagde Ruth. I det samme Ruth havde sagt det blev ham fra boghandlen lidt ked af det indeni, for Ruth manglede jo nogle blyanter. ”Du kan få dem for 5 korner. Nej, du får dem af mig” sagde ham fra boghandlen. Ruth råbte højt ”Tak, så kan jeg alligevel lave mit værelse færdigt.. ”. ”Jeg går lige hen og henter nogle blyanter til dig” sagde ham fra boghandlen. ”Okay, så bliver jeg her og køber gardiner” sagde Ruth

”Så mødes vi her bagefter”, sagde ham fra boghandlen.

Da han kom tilbage havde han 2 viskelædere med.  Ruth grinede: ”Hvad er det?” ” viskelædere” sagde han. ”Jamen jeg sagde 5 blyanter!” ”Kan du ikke lige gå med mig over og finde 5 blyanter” spurgte ham fra boghandlen, ”Jo” sagde Ruth. Da de kom hen til boghandlen så Ruth med det samme hvad for nogle 5 blyanter hun vil have. Det var nogle med Barbie. ”Det skal være dem der med barbie på”, sagde Ruth til ham. ”Okay ”, sagde han. Nu havde Ruth nye blyanter, men hun manglede stadig gardiner og en lille hat..

Nu ville hun købe gardiner. På vej hen til stofbutikken kom hun forbi en gammel dame som havde en lille dukkebod. Damen havde mange søde dukker og andre ting til dukker. Ruth så med det samme at der var en lille sød dukkehat. Hun tænkte at den ville hun have, så hun gik hen og spurgte damen ’’hvad koster den hat der? ’’ ”10 kroner” sagde hun. ”Okay så vil jeg gerne have den.” Nu skulle hun skynde sig for ellers nåede hun ikke hjem til aftensmaden. Henne i stofbutikken var der mange sjove mønstre, men Ruth vidste godt hvad for et gardin hun ville havde. Det var det med de små hunde på, men pludselig så hun noget der ikke plejede at være der, det var et nyt gardin med. . . .  med SMÅ NUTTEDE BAMSER på, det var lige sådan et hun altid havde ønsket sig. Det var lige det hun ville have! ! ! .

Men havde hun råd til dem? Hun spurgte damen i butikken ’’ hvad koster gardinerne med bamserne på’’ damen sagde at hun nok ikke havde råd til dem.

De kostede nemlig 350 kr. Men nu var Ruth jo prinsesse så hun kunne måske få dem billigere. Ruth prøvede på at prutte med prisen og til sidst kunne damen ikke mere, så Ruth fik dem til 150 kroner. Ruth gik tilfreds hjem, men hun ville ikke fortælle hvad gardinerne havde kostet..

Hjemme på slottet var dronningen færdig med dukkeblusen. Nu ville dronningen prøve blusen på en af Ruths dukker. Dronningen tog bare den hun syntes så sødest ud. Da dronningen prøvede blusen på den søde dukke, begyndte den lige pludselig at bevæge sig. ’’Den er jo levende!’’ skreg dronningen, (det var Sofus). Trøjen kradsede.  Nu kom Ruth hjem og så at hendes mor sad med Sofus. ”Åh nej” tænkte Ruth, det er nu der er ballade, men da Ruth kom ind og satte sig ved siden af dronningen, spurgte dronningen hvem den lille drage var? Ruth fortalte hele den lange historie om, hvordan hun havde fundet den lille søde Sofus.

” Mor ” spurgte Ruth. ”Ja” svarede dronningen. ”Må jeg beholde Sofus?” ”SELVFØGLELIG! ! !” råbte dronningen. ”Jubiiii!” skreg Ruth.

”Men mor, hvor skal Sofus sove og hvor skal han have sit legetøj henne?” spurgte Ruth. ”Nu ved jeg det” sagde dronningen, ’’han skal have sit eget værelse.” ”Ja det er jo lige det han skal have”, sagde Ruth. Straks begyndte de at finde ting frem som tapet, gulvtæppe, møbler og andet. Selv kongen hjalp til. Efter to dage med meget hårdt arbejde, så var Sofus værelse færdig.

En dag besluttede Ruth sig for at Sofus havde fødselsdag i morgen. Så hun skyndte sig hen til sin far for at spørge om hun måtte låne penge til en gave til Sofus, og selvfølgelig måtte hun det. Hendes mor og hende, gik ned til midtbyen for at købe en lille bluse der ikke kradsede, og en stor rød slikkepind til den lille Sofus. I tøjbutikken fandt de en bluse med en lille drage på som IKKE kradsede. De fik manden i butikken til at pakke blusen ind i et flot stykke blå gavepapir. ”Nå, men nu går vi ned til slikbutikken og køber den bedste, største og rødeste slikkepind de har”, og nu skal vi hjem og holde fest for Sofus”. Henne på slottet stod alle kokkene og lavede hindbærsnitter, hindbærsodavand og hindbær muffens, for Sofus elskede jo hindbær, men de manglede stadig at pynte op. De var trætte, så de besluttede sig for tage sig en lur, for de kunne jo godt nå at pynte op bagefter.

 Næste morgen vågnede alle tidligt, undtagen Sofus. Efter morgenmaden, gik alle i gang med at pynte. Nu var der gået over to timer, og nu var alt parat. Sofus vidste ikke noget om festen. Ruth gik hen og vækkede Sofus. Hun fulgte Sofus ind i stuen, med bind for øjnene. Da Sofus kom ind i stuen, og fik bindet væk råbte alle ”TILLYKKE! ! ! ”

 Nu skulle der festes hele dagen og natten lang.

OG DE LEVEDE LYKKELIGT TIL DERES DAGES ENDE.

Forfattere: Randi og Emilie.