Der var engang et spøgelse og en ulv. Ulven kom og spurgte om de skulle være venner. Spøgelset sagde nej og slog ulven. Ulven løb sin vej og sagde ”skrid”, og ” forsvind så!” Og spøgelset sagde ”så kan du lære det”, og så begyndte ulven at græde.

Men dagen efter var spøgelset blevet ked af det, men den dag var ulven morgensur. Ulven bed spøgelset og spøgelset brækkede midt over, men det samlede sig igen. Men dagen efter blev de venner og så blev de kærester og så kyssede de og så fik de børn og de legede hver dag. De havde det godt i lang tid indtil faderen døde men moderen passede godt på dem. Men en dag døde pigen de havde.  Så havde

Drengen ikke nogle at lege med og så begyndte den anden at tude, og alle dyrene i skoven begyndte at sige tudefjæs og så lavede han en sø af gråd og hele køkkenet blev helt fuldt af vand fordi hun tudede så meget.  Så tog han sig et stykke kage med flødeskum og så fik han det meget bedre og det syntes moderen var godt.

 Dagen efter legede hun med de andre børn i skoven: Kalle kanin og ræven Mikkel. Han havde det rigtigt sjovt, og det var moderen glad for, fordi det var hendes eneste barn. En dag gik han på opdagelse i skoven sammen med Mikkel ræv og Kalle kanin. De fandt nogle bær som de fik til aftensmad. Om natten var uglen Ulke på jagt efter mus den fangede tre mus. Ræven Mikkel fandt nogle indvolde i skoven og det åd han hurtigt. Alt dette skete imens at Morten hare, som I nok ikke har hørt om, dræbte en regnorm og hakkede den midt over med fortænderne.

Så blev regnormens familie sur.  

Forfattere: Victor, Kent og Mads