Enis samarbejdsforløb mellem tredje klasser i

Ny Skanderborg kommune 

Samarbejdet har foregået mellem seks tredjeklasser fra Ny Skanderborg Kommune. Forløbet startede med et fælles møde for alle dansklærere i de pågældende klasser samt en enkelt matematiklærer. Her blev ideerne født, og der blev lavet aftaler på tværs af skolerne således, at hver klasse fik én samarbejdspartner. Forløbet er delt op to faser i faget dansk (mailforløb/ præsentation og historieskrivning), og har sideløbende affødt et forløb i N/T og matematik (Ry og land).

Dansk

Fælles Mål:

Der er arbejdet med følgende trinmål fra faget dansk:

Det skrevne sprog – skrive:

  • Skrive i enkle fiktive genre som historie og eventyr
  • Skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive fra fantasi, billeder og læste tekster
  • Lytte til egne tekster og læse egne tekster op i mindre grupper
  • Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
  • Skrive på computer
  • Navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst
 

1. Mailforløb / præsentation:

Eleverne i klasserne starter med at lære

  • Deres SkoleKomadresse (brugerid og kode) og log ind på ElevIntra.

  • Resume.Navn (faneblad med for-, mellem og efternavn).

  • Skrive tekst i resume. Fx ”elev på Mølleskolen i Ry. Årgang 2002 (vi undgår hermed at  eleverne skal opdatere resumeet hvert år).

  • Snakke Netetikette. Vi har på årgangen bl.a. drøftet, at det i sådan et forløb er nødvendigt at snakke med eleverne om net-etik (at det skrevne ord vejer tungere end det mundtlige osv.) Læs evt. om Netetikette på Emu. 

Dernæst udarbejder de en præsentation

  • Udfylde skabelon. SE BILAG. Vi har valgt at lave skabelonen i Word, da alle (skoler og elever derhjemme) har dette program.

  • Sende skabelonen til sin samarbejdsskole. (som vedhæftet fil). Nærmere aftales de enkelte samarbejdspartnere imellem.

  • Når præsentationen er modtaget af de enkelte grupper/ elever, kan de fx maile tilbage med spørgsmål og kommentarer.

 2. Fiktiv historieskrivning

Som optakt til skriveforløbet arbejdes der klassevis med :

  • Personkarakteristik af fiktive personer. Tag evt. udgangspunkt i www.emu.dk  ”elever bh.kl – 3.kl.→ ”dansk, kristendom"  →Netmagi.

  • Sted. Eleverne skal tage digitale billeder af lokale steder, fx kirken, rundkørselen, Brugsen…

·     Dernæst laver grupperne deres egne personkarakteristikker (af fiktive personer) og sender dem sammen med de digitale billeder til modtageskolen. Nærmere detaljer aftales mellem de enkelte samarbejdsskoler, herunder også evt. præcisering af genre.

·     Ud fra personkarakteristikkerne og stederne udarbejder modtageklassen fiktive historier. Desuden tegner eleverne personerne og disse lægges ind i billedet / stedet.

·     De fiktive historier sendes afslutningsvis tilbage til afsenderen.

 

 

 

 

Boganmeldelser:

Hvis samarbejdspartnerne gerne vil ”holde gryden i kog”, kan eleverne løbende sende boganmeldelser til hinanden. Vi vedlægger et bilag på en meget enkel boganmeldelse. Når klasserne er blevet mere fortrolige med fx personkarakteristikker, sted mm., kan boganmeldelsen nemt udvides.

Tanker om danskforløbet: 

  • At udveksle personbeskrivelserne / billederne var en rigtig god ide. Det virker motiverende og lærerigt for eleverne at skrive historier ud fra ”ukendte” personer / steder.

  • Personkarakteristikkerne må ikke være for fastlåste. Der skal kunne dannes indre billeder hos modtageren. 3. klasses elever tænker meget i oplevelser / fantasi / eventyr. Dette fik betydning for deres personer og historier og en anden gang vil vi være mere opmærksomme i læreroplægget.

  • Der skal afsættes god tid til forløbet, da skolerne tit løber ind i forskellige praktiske problemer (forskudt ferie, temauger, computermangler mv.)

 

Forslag til evaluering

Elevernes historier evalueres ved klasserespons. Et af fokuspunkterne var, om personbeskrivelser og billeder  passede til de historier, som eleverne havde skrevet.

Elevskema til evaluering af dansk- og it-faglige mål

Trinmål og evaluering fra Junior-PC-Kørekortet