Enis-projekt på Mølleskolen i Ry, natur/teknik-del, 3.c, efterår 2006.Emne: ”Ry og land”Dansklærerne på 3 af Ny Skanderborg Kommunes skoler skulle have et samarbejdsprojekt om IT i 3.klasse. Her forsøgte jeg som natur/tekniklærer i en af klasserne at hænge på, men det endte med at være et projekt i sig selv. I natur/teknik havde vi et emne, der hed ”Ry og Land”, hvor eleverne skulle lære deres lokalområde at kende. ”Ry og land” var et større emne med både natur/teknik og matematik.
Før emnets IT-del har klassen været på besøg forskellige steder i byen, snakket med folk, lavet interview og taget fotos. Derefter har de ved computerne arbejdet med en skabelon, hvor de satte deres fotos ind og skrev om deres emne (Rådhuset / Ry Kommune, fritid og sport, turistbureau, trafik, handel, Ry Højskole og Mølleskolen.). Der blev brugt forskellige skrifttyper, størrelser, farve mm, som klassen bl.a. havde arbejdet med i et matematikemne, hvor der blev arbejdet med formatering i regneark. (Fra bogen ”Regneark-tak. For 1.-2.klasse”) Brugen af en skabelon var gentagelse fra enis-arbejdet i dansk. Klassen arbejdede
også med Ry Kommune og Ny-Skanderborg Kommune. Med hjælp fra Skolens
IT-medarbejder, skulle der laves et kort over Ry Kommune, hvor man
kunne klikke sig ind på Ry og dernæst videre til de forskellige
emner i byen. Dette blev lagt ud på en hjemmeside. Hjemmesiden kan udbygges, sådan at der kan klikkes videre fra skolen til en klasse, og til dens elever. Der kunne også skrives historier i dansk og hæftes på, sådan at der både var natur/teknik emner og historier. Klassen har også været på Ry Kommunes hjemmeside og fundet fotos fra de kendte steder.
Der er evalueret ved brug af logbogsark, samtale og ved parvist at skulle vise hinanden, hvad man har lært.
Følgende emner har været med i undervisningen og kan evalueres: Arbejde med tekst og billeder på computeren, formatere tekst og tal, bruge et digitalt kamera, bruge IT til at eksperimentere med udtryk (skrifttyper, farver ol.), tage stilling til produktets udtryk, begynde og afslutte arbejde på computer, logge på et lokalt netværk, kende forskellige dele af skærmbilledet, bruge internettet og bruge en søgetjeneste.
Vi havde i dette emne fokus på :at tage fotos, sætte et foto ind i en skabelon, skrive i en skabelon, formatere (skrifttyper, skriftstørrelse, kursiv, fed, højre- og midtercentreret, samt farver), finde en hjemmeside og her finde nogle frem til nogle bestemte fotos.
(Samarbejde historie-matematik: Lave statistik over erhvervsfordelingen i tre generationer, forældre, bedsteforældre og oldeforældre. (Hvor mange var landmænd, murere, skræddere osv.))
Solveig Engsager. (11.5.06)
|